af

Er det Folketinget eller EU, der bestemmer mest i dansk ret?

eu

Fra officielt hold er der ikke noget klart svar- mildest talt. Nogle politikere siger at det er ca. 10% af retsreglerne, der kommer fra EU, andre siger 70-80%. Det er en pænt stor usikkerhedsmargin. Uanset holdningen til ændringen i vores retsforbehold – man kan være for eller imod – så er det almindelig redelig forbrugeroplysning at fortælle os, hvor meget suverænitet vi allerede har afgivet – gerne inden vi skal hen og stemme den 3. december.

Der kommer rundt regnet 3.000 (tre tusinde) nye retsregler hvert år. Det er 8 om dagen året rundt. Vidste I det? Der er godt nok meget at holde øje med, men der må være nogle af vores mange, mange dygtige embedsmænd, der kan give – i det mindste – et kvantitativt svar på om afsenderen af retsreglen er Bruxelles eller København? En simpel optælling må være mulig og den er måske allerede foretaget. Vi ved det ikke, er der nogen der har et bud? Temaet fortsætter i næste uge.