Jeg er blevet spurgt:
- Kan vi opfatte Danmark som en nationalstat med de forbehold, der følger af bl.a. vores medlemskab af EU?
- Eller er Danmark blevet en delstat i forbundsstaten EU?
Lad det være sagt med det samme – svaret er ikke klart og her ligger det forbløffende, nemlig at befolkningen regner med at svaret er et klart 1, mens der udmærket kan argumenteres for at det er 2, der er det mest rigtige svar.
Argumentet for 1 er naturligvis, at sådan er det formelt, statsretligt, og vi er jo medlem af FN. I vores internationale relationer er det sådan, at en traktat eller aftale f.eks. om menneskerettigheder først skal transformeres til dansk lov før den har retskraft i forhold til borgerne. Vi er altså en nationalstat. Vi har afgivet suverænitet til EU ”i nærmere bestemt omfang” som det hedder i grundlovens §20. og vi skal gøre det igen den 3. december.
Argumentet for 2: En forbundsstat er overordnet i forhold til sine medlemmer – delstaterne. På samme måde som kommunerne er underlagt staten og på samme måde som de tyske delstater er underlagt forbundsregeringen i Berlin. Danmark er en delstat derved at vi har afgivet suverænitet til EU på en lang række områder, hvor EU så kan lovgive. Nogle af de retsregler, der kommer fra Bruxelles – de 1.500 forordninger – skal ikke en gang forbi Folketinget for at blive en del af dansk ret. Det er nok at de står på EU Tidendes hjemmeside (prøv at klikke på den). Andre retsregler fra EU skal implementeres i Folketinget – gennemføres – og EU domstolen afgør om de er gennemført korrekt, altså som vedtaget i EU.
Mit svar er at Danmark dels er blevet en delstat i EU, dels stadig er en suveræn stat, der bestemmer på de områder, hvor vi ikke har afgivet suveræniteten. Hvis 60/40 reglen (60% af retsreglerne kommer fra Bruxelles, 40% fra Christiansborg) holder så er vi lidt mere en delstat end en suveræn nation. Måske er det en nødvendig konsekvens af globaliseringen – eller måske er det folkets vilje. Måske, men kære politikere: fortæl og dog, hvordan det hænger sammen. Vi kan godt tåle at høre svaret og befolkningen har krav på klar besked.