Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 27 august 2015
Magtens ø – det er Slotsholmen, hvor centraladministrationen siden middelalderen har haft til huse og hvor nu også Folketinget residerer. Det er en ø i mere end en forstand. Det er her de mange embedsmænd, politikere, spindoktorer og journalister i forening drejer magtens hjul. De udgør en stamme eller en subkultur med egne skikke og talemåder. Ikke at de kan være uenige om hvem og hvordan der skal drejes, men de har det til fælles at de befinder sig på Magtens ø og gerne vil blive der.
Der er tale om en lukket fest i hovedsagen for akademikere (over 60% af de 179 i Folketinget) og kun ganske få har nogensinde haft et værktøj i hånden, der ikke var en computer. Hvordan ser deres billede af befolkningen ud? Der er naturligvis forskelle, men befolkningens billede af politikerne står til gengæld klart. I den nyeste meningsmåling fra juni (Norstat for Altinget) var det 68% der havde meget lille/ret lille tillid til dem.
Hvad skal der til for at integrere Magtens ø med resten af landet? Det korte og indlysende svar er at dem på øen skal bruge mere tid uden for den end på øen, lad os bare sige 60/40. Sådan var det tidligere – den gang der var pauser i det politiske spil. De blev brugt til at møde befolkningen. Det gjorde f.eks. salig K.K. Steincke, der blev justitsminister i 1924. Han talte med folk i fængslerne, de indsatte. Ifølge hans erindringer i alt ca. 1.250 mennesker som han mødte enkeltvis og i enrum. Han tilbragte alene 3 dage i Horsens. Det er noget andet end at gå rundt med en hale af embedsmænd, der fortæller ministeren, hvad det er, han ser.
Var Steincke så en stærk minister, der vidste, hvad han talte om da der skulle laves en retsreform? Ja, han havde talt med dem, det drejede sig om. Lad os få en ”Steincke-reform” af Folketinget: skær ned på antallet af dage Folketinget er samlet. Slip politikerne løs fra Magtens ø.