af

Den hemmelige partiskat

Næsten alle, jeg har talt med – og det er mange- vidste ikke at du med dit kryds samtidig støttede partiet økonomisk – med lidt over kr. 30. Da beløbet udbetales hvert år bliver det i en normal valgperiode til kr.120 – fra dig til partiet. I 2017 udgør det samlede støttebeløb fra statskassen til partiorganisationerne i alt kr.110 millioner – kr.440 millioner over en valgperiode.

Det kan ikke være rigtigt at man skal ind på Folketingets hjemmeside for at få den oplysning, men det er det. Det er ikke den højtbesungne gennemsigtighed, transparency, der gælder her.  Køber du derimod en pakke peanuts skal der i detaljer stå på pakken, hvad den indeholder. Det siger loven, men når vi taler om folkestyrets vigtigste stykke papir, stemmesedlen, så mangler oplysningen om den økonomiske side af sagen.

Den 30. marts er der 1. behandling af forslag til revision af valgloven. Jeg skal tillade mig at foreslå at stemmesedlen forsynes med ordene:

”Med dit kryds støtter du samtidig det parti, du stemmer på, økonomisk.”

Så er det sagt åbent. Der er jo ikke noget forkert i at støtte et politisk parti; man skal blot være klar over det.

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>